Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/215

Denne side er blevet korrekturlæst

baade og de sejlende Svaner. Haven var gammel og forfalden, og Hovedbygningen var ubeboet i Sommer, da Ejeren laa paa Landet. Men netop den idylliske Ensomhed tiltalte ham i høj Grad, og han levede sit eget stille Liv som en Eremit, kun optaget af at spille og komponere.

Det kom ham da formelig overraskende, da et af Kioskernes Ilbud en Eftermiddag sveddryppende sprang af Cyklen og rev i den gamle Klokkestreng, saa at der lød en forskrækket, halsende Ringning.

Hvad kunde det være for en Besked, der kunde have en saadan Hast med at naa ham?

Hans Forbavselse steg, da han læste Brevets Indhold:


Kære Herre!

Dette i Hast fra En, der mener Dem det vel, men som af visse Grunde ikke tør røbe sit Navn.

I den Stilling, jeg beklæder, er jeg kommet under Vejr med, at der er Folk, som uden Deres Vidende i Deres Navn har korresponderet med Firmaet Christobal Cordova & Co. i Barcelona og Madrid.

Jeg véd — jeg tør stadig ikke sige hvorledes, men de Ting jeg nævner, vil overbevise Dem om, at jeg er vel underrettet — at der idag til Morgen er kommet Brev fra Christobal Cordova & Co. I dette meddeles det, at man nu har fundet Papirer, der godtgør, at en Skat i Aaret 1808 er bleven nedgravet paa Fælleden ved København.

Denne Skat, der saa vidt mig bekendt rettelig