II. KAPITEL.
ens Thomsen og Niels Castella kom tilbage til København en Dag i Midten at Oktober.
Hvilken Forandring! Vejret var raakoldt, Stormen rystede Boulevardernes smaa Træer, og ruskede dem i de spinkle Kroner.
Regnen faldt tung og tæt, og der laa et dybt Mørke over Byen, som syntes grim og hæslig i det triste Vejr. Folk trippede forsigtigt mellem Pytterne i Asfalten og gemte sig under deres Paraply, saa at de to hjemkommende end ikke havde set et Ansigt, der venligt nikkede dem i Møde.
Den praktiske Jens Thomsen med det stærke Humør lo blot og sagde ud gennem sin opsmøgede Krave:
— København er s'gu ikke køn i Regnvejr.
Men Niels Castella var ved at græde. Han mærkede, at hans Tøj var altfor tyndt, og at han rystede af Kulde. Han sukkede med graadkvalt Stemme:
