raadne for det friske, hvorfor han ogsaa købte hos de allerdaarligste Slagtere. Dette kunde nu imidlertid være et økonomisk Spørgsmaal. Dog, dette syntes ikke at være Tilfældet. Thi naar han havde udsøgt de hæsligste, halvfordærvede Indvolde og Tarme, puttede han det altsammen i en lille, tætsluttende Kasse, som han omhyggeligt lukkede til.
Derefter gik han rundt i Hallerne til de allerførste Boder og købte det bedste baade af Kød, Fisk og Grøntsager og bragte det med sig hjem.
Skønt han havde to Jakker, som han skiftede med, stank de dog begge lige uhyggeligt med en skiden Os, og Marquien var efterhaanden naaet til den Anskuelse, at denne Stank ikke alene var at skrive paa Svinagtighedens Regning, da den lille Mand syntes meget ivrig til at bade og saaledes maatte anses for at have en vis Renlighedssans.
Dette var altsaa alt, hvad man foreløbig fra begge Sider havde opnaaet at erfare, og det kunde jo ikke siges at være overvældende eller særlig egnet til at bygge en Slagplan paa.
Og iaften skulde Tordalkado optræde for sidste Gang i San Sebastian. Torospladsens Amfiteater var udsolgt til sidste Række til forhøjede Priser, og imorgen gik den mystiske Dyretæmmer videre paa sin Tourné for at ende i Madrid.
Opnaaede han atter iaften en Sukces, og det var der al Udsigt til, saa var det næsten at betragte som givet, at Matadora vilde følge sit nye Sværmeri videre paa hans Rejse, og det vilde være
