dige, hvor det gælder Udregning af alle Slags Hundekunster, dels passede den spanske Flue paa som en Smed, saa at ingen fik Lov til at komme op paa Flyvestilladset. Adgangen til dette blev ikke blot laaset, men der blev ogsaa sat Segl for, saa ofte som det stod tomt. Det eneste, der kunde give noget af en Antydning, var, at der en Dag var kommet en stor Kasse, der var laaset med mange Slaaer, og i hvis Laag der var Huller. Denne Kasse var bleven hejset op paa Stilladset og var ikke senere kommet ned igen.
Marquis de Plane og hans Folk havde særlig haft deres Opmærksomhed henvendt paa det hemmelighedsfulde Hus. Man havde gjort forskellige Forsøg paa under alle Slags Paaskud og Forklædninger at trænge ind i det. Men stadig var Anslagene mislykkedes. Ingen uden Matadora kendte det Trylleord, der kunde faa det tætlukkede Hus' Dør til at aabne sig.
Da alle Forsøg i den Retning havde maatte opgives, havde Marquien koncentreret sit Spionarbejde paa Overvaagning af den ækle, forpjuskede Oppasser med det spidse Ansigt og den stinkende Frakke.
Han bevægede sig endel ude, og da kun de færreste kendte ham, vakte han ikke nogen Opsigt. Selv vidste han da aabenbart heller ikke noget af, at han blev observeret Nat og Dag. Han gik ud tidlig om Morgenen og begav sig ned til Torvehallen. Der købte han raa, blodig Indmad af Heste og Oxer. Han udvalgte selv de uhyggelige, levrede Tjavser og syntes at foretrække det halv-
