323
ved tilkjendt Erstatning, jfr. Grl. 1849 § 77, 2. M., Grl. 1863 § 63, 2. M. (Grl. 1866 § 72, 2. M.), henvises til Forfatningsretten og Kriminalretten.
§ 99.Fortsættelse.
For at den Domstolene ved Grundlovene tillagte Myndighed til at paakjende Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser skal kunne bringes til Anvendelse, maa det først undersøges, naar Øvrigheden har overskredet sin Kompetence, og dernæst, hvilken Retsvirkning en saadan Overskridelse har.
A.Øvrigheden kan overskride sin Myndigheds Grændser paa forskjellige Maader:
1.Den kan have tiltaget sig en Myndighed, som slet ikke tilkommer Administrationen, f. Ex. foretaget en Fængsling, s. Grl. 1849 § 85 (Grl. 1866 § 80), udstedt en ulovlig Anordning eller en mod Grundloven 1849 § 32 (Grl. 1866 § 27) stridende Bevilling.
2.Den kan have udøvet en Myndighed, som vel tilkommer Administrationen, men ikke denne bestemte Øvrighed, naar f. Ex. en Amtmand har meddelt en Kongen forbeholdt Bevilling, en Herredsfoged har givet et Adskillelsesdekret efter Pl. 12. Juni 1827.
3.Tvivlsommere er det Tilfælde, hvor den omspurgte Myndighed vel tilkommer Administrationen og særligt den bestemte Øvrighed, som in casu har handlet, men hvor den er knyttet til visse formelle eller materielle Betingelser. Forsaavidt der er foreskrevet en vis udvortes Fremgangsmaade, som Øvrigheden skal iagttage, forinden eller i Forbindelse med sin Handling, vil en saadan Forskrift jevnlig kun have en instruktorisk Natur, saa at dens Tilsidesættelse kun paadrager Øvrigheden Ansvar ligeoverfor den overordnede Øvrighed, men ikke bevirker, at den maa siges at være udenfor sin Myndigheds Grændser, jfr. saaledes Forskriften om Indhentelsen af Sognepræstens Erklæring efter
21*
