72
i ethvert Fald vedkommende Thing. Det synes i og for sig modsigende, at Valgbrevenes Gyldighed afgøres af Medlemmer, om hvilke det ikke er konstateret, at de selv ere gyldig valgte, men ligesom den praktiske Nødvendighed kræver en saadan Afgjørelsesmaade, saaledes taler ogsaa en overveiende Formodning for, at Flertallet af Medlemmerne ere gyldig valgte.
Den Afgiørelse af Valgenes Gyldighed, som efter Grl. § 54 tilkommer det paagjældende Thing[1]), skeer naturligvis ikke efter et vilkaarligt Skjøn, men er bunden ved visse Regler. Imidlertid ligger det i Forholdets Natur, at der i saa Henseende ikke kan opstilles aldeles faste Normer, men at Afgørelsen ikke sjelden vil afhænge af et umiddelbart Skjøn. Som veiledende Sætninger kunne følgende mærkes:
Ved Bedømmelsen af Valgbrevene tages der vel et væsentligt Hensyn til, om der er indkommet Protest mod Valgets Gyldighed eller ikke, samt om denne Protest hidrører fra en beseiret Kandidat eller fra Vælgerne, men ligesom Thinget er berettiget og forpligtet til at prøve Gyldigheden af samtlige nye Medlemmers Valg, s. Grl. § 54, saaledes kan et Valg ogsaa meget vel erklæres for ugyldigt, uagtet ingen Protest er indkommen, naar det oplyses, at der er saadanne Mangler ved Valget, der efter almindelige Regler maae bevirke dets Ugyldighed.
Et Valg kan erklæres ugyldigt, ikke blot paa Grund af Mangler, der vedkomme den Valgtes Person og hans eget Forhold med Hensyn til Valget, s. Valglovens & 32, men ogsaa paa Grund af Valgbestyrelsens urigtige Fremgangsmaade eller andre Forhold, der kunne have havt Indnydelse
paa Valgets Paalidelighed, selv om dette maatte
- ↑ Som Maierialier til Afgiørelsen tjene dels selve Valgbrevene, dels de Udskrifter af Valgbøgerne, som Ministeren ved Rigsdagens Sammentræden skal forelægge henholdsvis Folkethinget og Landsthinget, tillige med de Oplysninger, han har fundet Anledning til at erhverve, s. Valglovens §§ 28, 87.
