Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/72

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

64

rammede Tid, s. Valglovens § 81. Hvis nogen Valgmand udebliver eller indfinder sig for silde til Deltagelse i Valget eller undlader at deltage i dette uden at oplyse lovligt Forfald, ansees han af Landsthingsvalgbestyrelsen med en Bøde af 20 Rd., s. Valglovens § 75, Skr. 7. Dec. 1849, hvorefter det maa betragtes som en Udeblivelse fra Valget, at sende skriftlig Stemmeseddel i Stedet for at møde personlig, s. Valgloven 1849 § 66, jfr. ogsaa Valgloven 1867 § 81. En lignende Bøde bliver at paalægge den umiddelbare Vælger, som udebliver uden lovligt Forfald, hvorimod det ikke udtrykkelig er paalagt disse at deltage i Afstemningen, s. Valglovens § 64.

Der bliver ikke ved Landsthingsvalgene, saaledes som ved Folkethingsvalgene, Spørgsmaal om, at Nogen stiller sig til Valg, og der maa efter Valglovens § 81 ikke engang paa Valgmødet finde nogen Forhandling Sted om, hvo der ønskes valgt, hvilket dog naturligvis ikke er til Hinder for, at en saadan Forhandling, til hvilken der paa Grund af den her anordnede, særegne Valgmaade er megen Anledning, finder Sted forinden Valgmødet. Som Følge heraf kan den samme Mand samtidig vælges i flere Landsthingskredse, men dette vil paa Grund af den særegne, i Grl. § 38 opstillede Valgbarhedsbetingelse kun undtagelsesvis kunne blive Tilfældet, nemlig kun, hvis han har Bopæl i flere Kredse.

Afstemningen er ved Landsthingsvalgene ikke, som ved Folkethingsvalgene, offentlig og mundtlig, men hemmelig og skriftlig, idet den skeer ved Navnenes Opskrivning paa de Valgmændene og de umiddelbare Vælgere af Valgbestyrelsens Formand overleverede Stemmesedler, s. Valglovens §§ 81, 82. I Overensstemmelse med Grl. § 40 foretages Valgene efter Reglerne for Forholdstalsvalg, hvorved der gives Minoriteterne en særegen Adgang til Repræsentation. Fremgangsmaaden herved er den, at det hele Antal af de afgivne Stemmesedler deles med Antallet af de Landsthingsmænd, som skulle vælges for Kredsen, og det derved frem-