362
eller Herkomst, og denne Grundsætning erholdt derefter en grundlovmæssig Bekræftelse ved Grl. 1849 § 95 og Grl. 1866 § 90. De nugældende Regler om Værnepligten indeholdes i Lov 2. Marts 1861[1]), hvorefter Værnepligten paahviler dels alle Mandspersoner i Kongeriget Danmark, der have dansk Indfødsret, s. Lov 1861 § 1, dels Udlændinge, som have erhvervet fast Hjem her i Riget, forsaavidt ingen Konvention med en fremmed Stat eller noget undersaatligt Forhold til en saadan maatte være til Hinder derfor, s. Lov 1861 § 1, jfr. §§ 2, 7, 32 Nr. 2, D. T. 1868. 296, Kollegialtidende 1843. 926—27, Schlegels Høiesteretsdomme I 693, Høiesteretstidende 1857. 307, 477, 1859. 120, 1860. 149, 1867. 558.
Idet Grl. § 90 henviser til de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver, udtaler den paa den ene Side, at Lovgivningen kan indrømme Fritagelser for Værnepligt, paa den anden Side, at saadanne Fritagelser kun kunne hjemles ved Lovgivningen. Loven 1861 har kun i meget indskrænket Omfang indrømmet Fritagelse for Værnepligten, idet en saadan kun tilkommer dem, der have modtaget den geistlige Ordition, eller ere Geistlige ved et af Staten anerkjendt Trossamfund, s. L. 1861 § 14, jfr. § 50. Som en Fritagelse for Værnepligten kan det nemlig ikke betragtes, at Utjenstdygtige udslettes af Rullen, s. L. 1861 § 14, jfr. Grl. § 90, ei heller, at de, som ere dømte paa Æren eller have lidt Straf af offentligt Arbeide, som uværdige udelukkes fra at tjene i Hæren eller ved Søværnet, s. Lov 1861 § 5. Naar Grl. § 90 bestemmer, at den vaabenføre Mand med sin Person skal bidrage til Fædrelandets Forsvar, følger det ligeledes af den tilføiede Henvisning til Lovens Bestemmelser, at den almindelige Lovgivning maa kunne indrømme Adgang til Stilling eller Vilkaarbytning, s. Lov 1861 §§ 26, 27, 29, 31, 35; men i Øvrigt er nu ved Lov om Hærens Ordning 6. Juli 1867 § 7 Adgangen til ved Stilling eller Vilkaarbytning at frigjøre sig for sin Værnepligt eller en Del af samme ophævet for
- ↑ See nu L. 6. Marts 1869.
Udg. Anm.
