326
dels i den eiendommelige Karakter, som de paagiældende Bestemmelser have faaet ved at optages i Grundloven, dels i den Omstændighed, at kun de egentlige Statsborgere have en selvstændig Ret til at Opretholdes i deres statsborgerlige Forhold, og at Fremmede følgelig ved en Udvisning af Riget kunne udelukkes fra Nydelsen af de omspurgte Rettigheder. Som Følge heraf bliver Statsborgerret i Almindelighed Betingelsen for en tilsikkret Adgang til Nydelsen af hine Rettigheder, og vi skulle derfor i det Følgende omhandle dem alle under Et.
§ 160. A. Om Statsborgerens Ret til at forblive i sit Forhold som saadan.
Det statsborgerlige Forhold medfører ikke blot umiddelbart eller middelbart en Mængde vigtige Rettigheder for Statsborgeren, men indeholder tillige i sig selv en Berettigelse, idet ikke blot den indfødte, men ogsaa den optagne Statsborger maa antages at have et Retskrav paa at forblive i sit Forhold som saadan og navnlig paa at opholde sig her i Landet, hvilket i Almindelighed er en Betingelse for Udøvelsen af de statsborgerlige Rettigheder. Forudsætningen for den omspurgte Ret er, at Statsborgerforholdet er fuldstændig og gyldig stiftet, og forsaavidt derfor en Fremmed, hvem Adgangen til Riget var forbudt eller dog kun tilladt under en vis Betingelse, som ikke er opfyldt, har taget fast Hjem i Riget, synes han ikke at have Krav paa at beskyttes i sit statsborgerlige Forhold. Som enkelte Retninger, hvori den omhandlede Rettighed faaer Betydning, mærkes:
1. At Statsborgeren er berettiget til, naar han midlertidig har forladt Landet, atter at komme ind i samme, s. de i § 157 Nr. 2 omhandlede Bestemmelser, der kun angaae fremmede Undersaatter, s. dog Fdn. 10. Dec. 1828 § 13 og tidligere 6. 1. 3.
2. At han ikke af Regeringen kan udvises af Landet, med mindre han befinder sig i et af de Tilfælde, hvor Lo-
