323
Fdn. 15. Jan. 1776 5 1, 30. Marts 1827 52, 30. Mai 1827, Straffelovens §§ 4—6, Kskr. 9. April 1833, 3. Marts 1840, mfl.
Udvandring er i Almindelighed tilladt Enhver, og den tidligere Forpligtelse til at forsyne sig med Pas til Reiser til Udlandet er bortfalden ved Lov 12. Febr. 1862 § 3[1]). Imidlertid maa den, hvem særegne Forpligtelser paahvile, som personlig skulle opfyldes her, først fyldestgjøre disse, s. 3. 3. 3, Pl. 24. Jan. 1772 § 2. Værnepligten er i Reglen ikke til Hinder for Udvandring; dog skal den, der henhører til Hærens eller Søværnets Linie, og den, der paa Sessionen er behandlet til Udskrivning, uden at det er afgjort, hvorvidt han saaledes bliver at ansætte, have henholdsvis Krigsbestyrelsens eller Justitsministeriets Tilladelse, og det er ubetinget forbudt ved Bortreise i Krigstid at unddrage sig Udskrivning, s. Værnepligtslov 2. Marts 1861 §§ 41—45.
Private Gjældsforpligtelser eller Processer kunne ingenlunde i og for sig betragtes som lovlige Hindringer for Udvandring, s. Pl. 24. Jan. 1772 § 2, Kskr. 9. April 1833, Jur. Tidsskr. 13. B. 1. H. S. 109, og saafremt en Privatmand derfor vil hindre en Persons Bortreise paa Grund af Gjældsfordringer, maa han nedlægge formeligt Forbud mod Udstedelsen af Reisepas og behørig forfølge dette, s. Pl. 28. Okt. 1791 § 6, 15. Mai 1839, et Retsmiddel, der i Øvrigt efter Lov 12. Febr. 1862 § 3 har tabt en stor Del af sin Betydning.
2. Ved en kongelig Resolution, der opløser det undersaatlige Forhold, s. Skr. 13. Sept. 1851, Resol. 17. Febr. 1853, og ovenfor § 155. En saadan Resolution kan i Øvrigt efter det ovenfor under Nr. 1 Anførte ikke antages for nødvendig til at opløse det undersaatlige Forhold, og paa den anden Side maa det antages, at dens Virkning bortfalder, naar
- ↑ Ligeledes ere de Afgifter, som efter 5. 2. 76 skulde erlægges af den medtagne Formue, hævede ved Konventioner med de allerfleste fremmede Stater.
21*
