317
saatter kunne nemlig henregnes ikke blot de faste Undersaatter, der have fast Hjem eller bygge og boe i Riget, men ogsaa de, der blot midlertidig opholde sig her og endelig endog de, der slet ikke opholde sig her, men i visse begrændsede Forhold ere den danske Statsmagt undergivne, saasom danske Konsuler i Udlandet, s. med Hensyn til det lignende Forhold, hvori her bosiddende Personer kunne staae til fremmede Stater Fdn. 15. Mai 1834 § 4 Nr. 1, Pl. 25. Sept. 1834, Fdn. 8. Marts 1843 § 5 Nr. 1, jfr. Fdn. 6. Jan. 1857 § 2, Værnepligtslov 2. Marts 1861 § 1, mfl. Derimod kan man neppe til danske Undersaatter henregne dem, der boe og opholde sig i Udlandet, men som staae i Retsforhold her og som Følge heraf i visse Henseender kunne blive de danske Love undergivne, saasom de, der eie Gods, føre Processer eller afslutte Retshandler her i Landet. Under Begrebet dansk Undersaat i strengere Forstand indbefattes derhos kun den, der har fast Hjem i Riget, hvad enten han tillige opholder sig her eller midlertidig er fraværende, s. 1. 1. 5 »Kongens Undersaatter og alle de, som i Kongens Riger og Lande sig opholde eller handle«, smh. med Lovens Fortale.
Begrebet Statsborger i egentlig Forstand svarer til det angivne, snevrere Begreb om Undersaat, s. Lov om danske Skibes Registrering 13. Marts 1867 § 1. Det førstnævnte Udtryk, der betegner Vedkommende som Led af Statsforbindelsen, fremhæver ham nemlig som berettiget ligeoverfor Staten, medens Udtrykket Undersaat mere fremhæver hans Pligter mod Staten. Begrebet Statsborger er iøvrigt noget videre, idet Kongen er Statsborger, men ikke Undersaat. Statsborgerne kunne være aktive eller passive, eftersom de have en lovbestemt Adgang til at deltage i Statsmagtens Udøvelse eller ikke. Fremdeles kunne de være indfødte, der fra Fødselen af have været Statsborgere, eller optagne, der have været Statsborgere i en fremmed Stat, men ere traadte i Statsborgerforhold til den danske Stat. Denne Adskillelse falder ikke sammen med Adskillelsen mellem dem,
