24
mende fra Valgret. Det er ogsaa vel forklarligt, at man ikke har villet tillægge den i flere Henseender mislige Ret, som hjemles ved 5. 3. 18 og de dertil sig sluttende Lovbud, en saa væsentlig Virkning udenfor det formueretlige Omraade, men det er dog ikke ganske utvivlsomt, om det er foreneligt med Ordets naturlige og legale Betydning at udelukke den, der er undergivet en Retsforfølgning af den omhandlede Beskaffenhed, fra Betegnelse »den, som er ude af Raadigheden over sit Bo«, s. Scheels Personret S. 375-76, saa meget mere, som man i ethvert Fald dog neppe kan følge Valglovens § 5 efter dens bogstavelige Indhold. Det snes navnlig utvivlsomt, at Fledføringen, der aldeles intet Bo har, og hvis Uselvstændighed i formueretlig Henseende er langt større end Fallentens, maa være udelukket fra Valgret. Den ovennævnte Udelukkelsesgrund bortfalder, naar den Uraadighed, der hjemler Udelukkelsen, ophører derved, at Umyndiggjørelsesdekretet tages tilbage, at Fallitboet extraderes Fallenten osv.
5. Ifølge Straffelovens § 114, jfr. § 9, skal den, som sælger sin Stemme ved Valg til de lovgivende Forsamlinger, forbryde sin Valgret, første Gang for et Tidsrum af 5 Aar, anden Gang for bestandig. Denne Forskrift kan ikke betragtes som en Bestemmelse om, at den Paagjældende ved at sælge sin Stemme bliver berygtet[1]), men gaaer ud paa som Straf for det nævnte Forhold at fastsætte en ligefrem Forbrydelse af Valgretten for en vis Tid eller for bestandig, s. Straffelovens § 9. Der kunde i Øvrigt vistnok reises Tvivl, om den saaledes ved Straffeloven foreskrevne Indskrænkning i Valgretten ikke maatte siges at stride mod Grundlovens Bestemmelser om Valgretten, og den Grund, der i Straffelovens Motiver anføres for at retfærdiggjøre
Bestemmelsen, at en Færd af den omhandlede Beskaffenhed
- ↑ Paa denne Maade synes dog Sagen at være opfattet i Straffelovens Motiver S. 148.
