305
Art. 19. Ifølge den sidstnævnte Bestemmelse skulle alle de Personer, som have Indfødsret paa den Tid, da Udvexlingen af Ratifikationerne af Fredstraktaten fandt Sted[1]), bevare denne saavel iKongeriget som i Hertugdømmerne, s. nærmere Scheels Personret S. 229—31. Bevarelsen af denne Indfødsret er ikke betinget af, at de Paagjældende i Overensstemmelse med de tidligere Forskrifter i Fredstraktatens Art. 19 bevare deres undersaatlige Forhold til den danske Stat. Derimod maa der til Nydelsen af de enkelte Rettigheder, som ere forbeholdte de Indfødte hyppig fordres, at de Vedkommende staae eller træde i et i det Mindste midlertidigt eller endog vedvarende Undersaatsforhold til den danske Stat; men ubetinget kan dette dog neppe kræves, og i alt Fald er der neppe Grund til at behandle de i Hertugdømmerne fødte Personer, som i Overensstemmelse med Fredstraktaten 1864 Art. 19 bevare deres Indfødsret, paa anden Maade end andre Personer, der have Infødsret. Medens saaledes et vedvarende Undersaatsforhold maa være tilstede, for at Nogen kan udøve de politiske eller kommunale Valgrettigheder, der ere betingede af Indfødsret, maa et midlertidigt Undersaatsforhold være tilstrækkeligt for at opnaae de af Indfødsret betingede Stipendier og andre Fordele ved Kjøbenhavns Universitet og forskjellige andre Undervisningsanstalter, og til Opnaaelsen af Embeder kan det ikke fordres, at den Paagjældende allerede staaer i undersaatligt Forhold til den danske Stat, hvorimod det er en Selvfølge, at han ved Ansættelsen i Embedet indtræder i et saadant. Hvad angaaer Adgangen til Klostre og Stiftelser, kan det vistnok ei heller som Betingelse for Indskrivningen fordres, at de paagjældende Fruer eller Jomfruer skulle være bosatte i Kongeriget. Ligesom man ikke vil kunne negte Indskrivningen af et Pigebarn, der er født under Forældrenes midlertidige Ophold i Udlandet, s. Fdn. 1776 § 1. 2. M., selv om hun efter Forældrenes Død forbliver i Udlandet, saaledes synes det
- ↑ Denne har fundet Sted den 16. Nov. 1864.
Holck: Statsforfatnings-Ret. II.
20
