Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/300

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

292

de høre til anerkjendte eller ikke anerkjendte Samfund. Medens Staten tidligere foreskrev faste Regler for Forholdets Ordning, jfr. ovenfor Nr. 1, overlader den nu denne til Forældrene og indskrænker sig til at fordre, at en Overenskomst mellem de vordende Ægtefæller tilveiebringes, inden Vielsen tilstedes, samt til at vaage over Opretholdelsen af den Ret, som enhver af Ægtefællerne ved Overenskomsten har erhvervet, uden i Øvrigt at gøre nogen selvstændig Ret gjældende for sig eller Kirken, s. Lov 13. Apr. 1851 § 9, jfr. dog Paragraphens 4. Membrum.

Høre Ægtefællerne til samme Trossamfund, maa der antages at være truffet en stiltiende Overenskomst, i Henhold til hvilken enhver af dem kan fordre Barnet Opdraget i den Religion, som begge Forældrene hørte til paa Vielsestiden, s. Skr. 3. Mai 1858.

b) Daaben var tidligere en Nødvendighed for alle kristne Trosbekjendere. Dens Foretagelse sikkredes ved borgerlige Tvangsmidler, s. Fdn. 30. Mai 1828 §§ 1, 5, og den vari Reglen en Betingelse for Arveret, s. 5. 2. 30, Fdn. 4. Juni 1828. For de ikke anerkjendte Samfunds Vedkommende hævedes Daabstvangen ved L. 13. April 1851 § 10, og i Stedet for Daaben traadte en Anmeldelse om Barnets Navn, der under den ved Fdn. 30. Mai 1828 § 5 foreskrevne Tvang skulde skee inden 8 Uger efter Barnets Fødsel; Attest om saadan Anmeldelse skulde da træde i Stedet for Daabsattest. For de anerkjendte Samfunds Vedkommende hævedes Daabstvangen ved L. 4. Marts 1857, der med Hensyn til Anmeldelse om Barnets Navn indeholder lignende Regler, som Lov 1851 § 10, kun at der, for at Spørgsmaalet om Barnets Daab ikke skal præjudiceres, er fastsat en længere Frist til Anmeldelsen om Barnets Navn. Den kirkelige Forpligtelse til Daabens Foretagelse og Kirkens Indvirkning paa det ulydige Samfundsmedlem for at hævde Overholdelsen af denne Forpligtelse er naturligvis ikke hævet ved L. 4. Marts 1857, s. Cirk. 24. Sept. 1856[1]). Reglen

  1. Naar der her formenes, at Forældre af Folkekirken, der uden gyldig Grund forsømme deres Børns Daab, efter Omstændighederne ville