288
Ligesom de borgerlige og politiske Rettigheder ere uafhængige af Trosbekjendelsen, saaledes gjælder efter Grl. § 79 det Samme om Pligterne. Dissentere kunne derfor ikke paa Grund af deres eiendommelige Religionsanskuelser fritages for at opfylde Værnepligten, s. Skr. 12. Febr. 1850, Lov 2. Marts 1861 § 50, for at efterkomme Lovgivningens Forbud mod Betleri eller Lesgængeri, s. Skr. 3. Juni 1853, Lov 3. Marts 1860, eller for at aflægge Ed under Retssager[1]), s. Skr. 15. Marts 1852, 12. Sept. 1853. Et Andet er, at Vedkommendes Trosbekjendelse muligvis ikke yder tilstrækkelig Garanti for Edens Paalidelighed, i hvilken Henseende Dommeren maa anstille fornøden Undersøgelse, s. Jur. Ugeskr. 1854. 525.
§ 149. Fortsættelse. Om Gjennemførelsen af den i Grl. 1849 § 84 udtalte Grundsætning ved den senere Lovgivning.
Formedelst den paa Grundlovens Tid herskende Sammenblanding af Stat og Kirke kunde den i Grl. § 84 udtalte Grundsætning ikke strax gjennemføres i sin Renhed. Forskjellige kirkelige Forhold have tillige en borgerlig Side, og den tidligere Lovgivning var saa langt fra at adskille disse to Sider af samme Forhold, at det tvertimod idelig var Tilfældet, at borgerlige Tvangsmidler anvendtes for at fremtvinge Opfyldelsen af kirkelige Forpligtelser, og at kirkelige Betingelser opstilledes for Nydelsen af borgerlige Rettigheder. Den nyere Lovgivning har søgt at fjerne disse Anomalier paa en Maade, der paa engang respekterer Individets Ret til uafhængig af kirkelige Betingelser at udøve borgerlige Rettigheder og det paagjældende Samfunds Ret til alene i Henhold til sin egen Lære at bestemme, om det vil foretage en vis Handling eller ikke, samt til ad
- ↑ Heraf følger dog neppe uden Videre, et Vidnet ubetinget er pligtlgt at aflægge Ed efter den sædvanlige Form, s. Nellemann: Den ordinaire civile Procesmaade S. 345.
