197
Fællesudvalget afgiver Betænkning over Uoverensstemmelserne og gjør Indstilling til Thingene, hvorpaa der i hvert Thing for sig forhandles om Betænkningen og afstemmes over Udvalgets Indstillinger samt over Lovforslaget i den Form, det derved har erholdt, s. Grl. § 53, Forretningsorden for Folkethinget § 19, for Landsthinget § 23. Det er omtvistet, om Fællesudvalget i sin Indstilling er bundet til de Punkter, hvori der findes Uoverensstemmelser mellem Thingenes Beslutninger, eller om det kan gjøre en Indstilling, der ogsaa berører Punkter, hvorom Thingene ere enige, s. Rigsdagstidende: ordentlig Samling 1866—67 Anbang B Sp. 147—48.
5. I ethvert Tilfælde, hvor der enten ved de sædvanlige Behandlinger eller senere ved fortsatte Behandlinger er opnaaet en overensstemmende Beslutning af begge Thing om et Lovforslags Vedtagelse, bliver denne som en Rigsdagsbelutning af Formanden i det Thing, som sidst har behandlet Sagen, at tilstille Statsraadet[1]) for at forelægges Kongen til Stadfæstelse, s. Grl. § 24, Forretningsorden for Folkethinget §§ 15, 16, 17, 19, for Landsthinget §§ 17, 19, 21, 23. Saafremt der derimod ikke opnaaes den fornødne Enighed mellem Thingene om Lovens Indhold, bortfalder Forslaget indtil Videre. Da den i Grl. 1849 § 56 givne Regel, at et Lovforslag, der blev forkastet af et af Thingene, ikke oftere kunde foretages af samme Thing i samme Samling, og følgelig heller ikke med Nytte foretages af det andet Thing, ikke er optaget i den nugjældende Grundlov, er der i Øvrigt ingen retlig Hindring for, at det forkastede Lovforslag atter kan fremsættes i samme Rigsdagssamling, men det maa da behandles ganske paa samme Maade, som et nyt Forslag.
6. I Folkethingets Forretningsorden § 20 bestemmes det, at Lovforslag, der indeholde Forandring i eller Tillæg
- ↑ I Landsthingets Forretningsorden bestemmes det, at Lovforslaget bliver at tilstille Konseilspræsidenten, s. Bkg. 27. Marts 1865 Nr. 9.
