183
Natur, at der ikke bliver Spørgsmaal om Anvendelse af Tvang for at fremkalde Pligtens Opfyldelse, men at denne maa overlades til Enhvers samvittighedsfulde Bedømmelse. Det angivne Synspunkt er endog gjort gjældende med Hensyn til de Rigsdagsmændene tillagte Diæter, som de ere pligtige at modtage, s. Valglov 12. Juli 1867 § 99. Som Rettigheder af den omhandlede Art kunne nævnes:
1. Den almindelige Ret til at møde i Forsamlingen og deltage i dens Forhandlinger og hele Virksomhed, saasom ved at deltage i Valg af Formænd, Udvalgsmedlemmer o. dsl., at tale over den foreliggende Sag, at deltage i Afstemninger, at stille Forslag, Ændringsforslag, Forespørgsler o.s.v. Ligesom disse Rettigheder kun kunne udøves i det Thing, af hvilket den Paagjældende er Medlem, eller i den forenede Rigsdag, saaledes er deres Udøvelse naturligvis undergivet de Indskrænkninger og nærmere Bestemmelser, som følge af Grundlovens og Forretningsordenens Forskrifter.
2. Retten til at overgive Andragender fra Borgerne til Thinget, hvilken Ret kun tilkommer Thingets Medlemmer, s. Grl. § 63. I Øvrigt paahviler der ikke den enkelte Rigsdagsmand nogen Forpligtelse til at overgive Andragender fra hans Valgkredses Beboere, s. derimod Fdn. 15. Mai 1834 § 68.
3. Ifølge Grl. § 56 ere Rigsdagsmændene ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere. Ligesom disse følgelig ikke kunne give den Valgte nogen bindende Instrux eller tilbagekalde den ham overdragne Bemyndigelse, saaledes paahviler der heller ikke Rigsdagsmanden nogen Forpligtelse til at aflægge Regnskab for sin Virksomhed.
4. Ifølge Grl. § 57. 2. M. kan intet af Rigsdagens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme for sine Yttringer paa Rigsdagen, hvorimod han er pligtig at underkaste sig Formandens Kjendelse angaaende Overholdelsen af den fornødne Orden. Ved Thingets Samtykke maa her, ligesom i Paragraphens første Led, s.
