182
1. At bestemme, hvorledes der i Tilfælde af Kongens Umyndighed , Sygdom eller Fraværelse skal forholdes med Regeringens Førelse, saafremt der ikke ved Lov er truffet nogen Bestemmelse herom. I Overensstemmelse hermed synes. den forenede Rigsdag ogsaa at maatte være berettiget til at afgiøre, om der foreligger en saadan Sygdom og navnlig Sindssvaghed, som gjør det nødvendigt., at der træffes sær- egne Bestemmelser om Regeringens Førelse af Andre i Kongens Sted, s. ovenfor § 39 i Slutningen. Ligeledes synes Grundsætningen i Grl. § 8 at tale for, at det maa tilkomme den forenede Rigsdag at beskikke et Formynderskab for den umyndige eller sindssvage Konge, saafremt et saadant ikke er beskikket af den foregaaende Konge, s. ovenfor § 40 i Slutningen.
2. Saafremt der ved Thronledighed ikke er nogen Thronfølger, vælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge, s. Grl. § 8.
Derimod ere de Rettigheder, som ved Grl. 1849 §§ 4 og 8 vare tillagte den forenede Rigsdag, ikke tillagte samme ved den nugjældende Grundlov, s. Grl. § 1, jfr. § 95 og § 7, og ei heller synes den i Grl. 1849 § 15. 1. M. samme tillagte Ret længere at kunne tilkomme den, s. ovenfor § 39 Nr. 4.
Femte Kapitel. Om de enkelte Rigsdagsmedlemmers Rettigheder.
§ 127.
I Forbindelse med Fremstillingen af Rigsdagens og de enkelte Things Rettigheder er der Anledning til at berøre de Rettigheder, der tilkomme de enkelte Rigsdagsmænd som saadanne , hvilke Rettigheder dels ligefrem følge af Begrebet om en Rigsdagsmand , dels positivt ere tillagte Rigsdagens Medlemmer. Af disse Rettigheders offentligretlige Karakter følger det, at de tillige ere Pligter, idet den Paagjældende er forpligtet til paa bedste Maade at udføre det ham overdragne Hverv; men i Øvrigt ligger det i Sagens
