161
og under Finantslovens Behandling udfyldes da de ved de enkelte Loves Behandling vedtagne Summer og henføres til de paagjældende Konti i Finantsloven. Opnaaes dette fuldstændig, er der intet Videre at foretage, idet Udgifterne da have erholdt Hjemmel i Finantsloven, og ligesaalidt bliver der Spørgsmaal om yderligere Skridt, naar lovforslagene ikke erholde Lovskraft, s. Finantslove 17. Marts 1865 § 14, 16. Febr. 1866 § 13, 21. Mai 1867 § 27. Opnaaes den omspurgte Udfyldning derimod ikke fuldstændig, bliver der paa de vedkommende Beløb at erhverve Tillægs- eller Efterbevilling, hvortil Forslag forelægges den næste ordentlige Rigsdag, s. Finantslove 19. Febr. 1861 § 16, 23. Jan. 1862 § 16.
Forsaavidt en foreløbig Lov medfører Udgifter, er naturligvis Bestemmelsen i selve den foreløbige Lov ikke tilstrækkelig til at skaffe Udgifterne den efter Grl. § 49 fornødne Hjemmel. Forsaavidt de derfor ikke forinden deres Afholdelse erholde Hjemmel i Finantsloven eller en Tillægsbevillingslov, maa der paa samme erhverves Efterbevilling, som vil kunne gives i Forbindelse med den foreløbige Lovs Stadfæstelse. At Udgiften, saa længe den ikke har opnaaet saadan Hjemmel, ikke kan antages ved den benyttede Lovsform at have erholdt større Fasthed, end om Bestemmelsen om dens Af boldelse var taget ved en simpel Beslutning af den udøvende Magt, og at navnlig Ministeriets Ansvar i Tilfælde af Efterbevillingens Negtelse vil blive det samme, som i det sidstnævnte Tilfælde, er allerede tidligere bemærket, s. ovenfor § 53 Nr. 4 og § 118 Nr. 4.
Saafremt der ved Bevillinger, som Regeringen efter Grl. § 27 er berettiget til at meddele, foraarsages Udgifter, synes Forholdet at maatte behandles paa samme Maade, som om Udgiften var hjemlet ved Lov eller anden faststaaende Bestemmelse, saa at Efterbevilling bliver unødvendig, saafremt Finantsloven til det omspurgte Øiemed har bevilget en vis Sum, men ellers maa udkræves.
