Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/148

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

140

skjellig fra den foreløbige Lov, til hvis Udstedelse Kongen under de i Grl. § 25 foreskrevne Betingelser har en ligefrem Berettigelse. For at hæve hin formelle Ulovlighed, for at tilveiebringe den manglende Hjemmel maa derfor fordres et nyt Faktum, og dette kan, da Beslutningen om Foretagelsen af den uhjemlede Udgift søger sin, om end ufuldstændige, Begrundelse i Formodningen om Rigsdagens Samtykke, ikke være Andet end en efterfølgende Billigelse af Rigsdagen. Da det nu væsentlig heroer paa Rigsdagens Bedømmelse, om de fornødne Betingelser for Udgiftens Lovlighed, og navnlig de under b og c omhandlede ere tilstede, vil Rigsdagens Billigelse fremtræde som den efterfølgende Hovedbetingelse for Udgiftens Lovlighed.

3.Vi have i det Foregaaende seet, at Beslutningen om at afholde en Udgift, som ikke har Hjemmel i Finantsloven eller en Tillægsbevillingslov, formelt indeholder en Ulovlighed, at den derfor trænger til en efterfølgende Hiemmel, og at denne Hjemmel maa søges i en Beslutning af Rigsdagen, der gaaer ud paa at billige Udgiftens Afholdelse. Det bliver nu et Spørgsmaal, paa hvilken Maade og i hvilken Form denne Beslutning skal tilveiebringes.

Det er klart, at den manglende Hjemmel ikke kan tilveiebringes ved en Bevilling paa den næste Finantslov, da denne kun angaaer Statens Indægter og Udgifter i det bestemte, paafølgende Finantsaar, s. ovenfor § 114[1]). Mere kunde tale for, at Grundlovens Mening havde været den, at Bestemmelse om Udgiftens Billigelse eller Forkastelse skulde tages ved den Beslutning, der efter Grl. § 50 af Rigsdagen skal fattes med Hensyn til Statsregnskabet. Ifølge


  1. Naar det i Finantslov 26. Marts 1852 § 28, til hvis Bestemmelser de senere Finantslove og navnlig Finantslov 21. Mai 1867 § 28 henvise. foreskrivee, at enhver i Aarets Løb indtraadt Gage eller Gageforforbedring, som ikke har sin Grund i særlig Gagelov, forbeholdes Stadfæstelse ved den paafølgende Finantslov, sigtes herved vistnok ikke til en Billigelse af den allerede afholdte Udgift, men til en Billigelse at samme for Fremtiden.