6
vare ganske de samme, som med Hensyn til Valgretten til Folkethinget, hvorimod der var gjort forskjellige Indskrænkninger i Valgbarheden, s. Grl. 1849 §§ 39-41, er der, som ovenfor antydet, ved Grl. 1866 gjort den Forandring heri, at der er givet de høistbeskattede Vælgere en særegen, fortrinlig Valgret til Landsthinget, men denne Valgret har dog kun Hensyn til en Del af Landsthingsmedlemmerne, og det er endnu bestandig den gjældende Regel, at den, der har Valgret til Folkethinget, ogsaa har Valgret til Landsthinget, omend med en særegen Begrændsning, s. Grl. §§ 35, 37.
Ved Rigsdagens Organisation er det saakaldte Tokammersystem bragt til Anvendelse, idet Rigsdagen ifølge Grl. § 29 bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. Dette System, der ikke var benyttet ved Anordningen af Provindsialstænderne og heller ikke ved den foreløbige Valglov 7. Juli 1848, blev i Grundloven 1849 lagt til Grund af praktiske Hensyn, idet Sagerne ved den dobbelte Behandling faae en grundigere Afgjørelse, medens der tillige gives Adgang til i Forfatningen at indbringe et modererende Element, som kan danne en Modvægt mod en ensidig og overilet Bevægelse og spare Kornen for en altfor hyppig Brug af dens Veto. Ved Forfl. 1855, jfr. Fdn. 26. Juli 1854, blev Etkammersystemet atter optaget og lagt til Grund for Rigsraadets Ordning, men allerede Grl. 1863 vendte tilage til det tidligere Tokammersystem, der som bemærket, ogsaa er optaget i den nugjældende Grundlov. Folkethinget, der svarer til, hvad man andre Steder kalder det andet Kammer, er bestemt til at repræsentere det mere demokratiske, fremadskridende Element, medens Landsthinget, der svarer til det første Kammer, mere har at varetage de konservative Interesser; men i Øvrigt er der efter vor nuværende Forfatning, ligesom efter Grl. 1849, ikke nogen særdeles udpræget Modsætning mellem de to Kamre.
