128
§ 117. Finantslovens Virkning.
Virkningen af Finantslovens Vedtagelse og Stadfæstelse er den, at Regeringen berettiges og efter Omstændighederne forpligtes til at oppebære de bevilgede Indtægter og afholde de bevilgede Udgifter, medens den paa den anden Side er uberettiget til at modtage Indtægter eller foretage Udgifter, som ikke ere bevilgede ved Finantsloven. Selv om Ind- tægten eller Udgiften er hjemlet ved en sædvanlig Lov, maa Finantsloven dog indeholde den fornødne Hjemme] for dens Modtagelse eller Afholdelse i det paagiældende Fi- nantsaar, og mangler denne Hjemme], maa Indtægten eller 3 Udgiften ikke finde Sted. For Udgifternes Vedkommende have de anførte Sætninger ligefrem Hjemme] i Grl. 549, forsaavidt det her bestemmes, at ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemme] i Finantsloven[1]), jfr. Grl. § 50 og Grl. 1863 § 54.
Tvivlsommere er det, om det Samme gælder om Ind- tægterne. Grl. 5 49 bestemmer i saa Henseende, at forinden Finantsloven er vedtaget [2]), maae Skatterne ikke opkræves. Ved Skatterne er her naturligvis kun tænkt paa Statsskatterne Og ikke paa de kommunale Afgifter, s. Rigsdagstidende 1848-49 Sp. 2356, 3285; derimod er Bestemmelsen anvendelig saavel paa de indirekte, som paa de direkte Statsskatter, s. Rigsdagstidende 1848-49 Sp. 2375-76. I Øvrigt bortfalde hverken Skattelovene eller den ved disse begrundede Skatteforpligtelse derved, at Finantsloven ved Finantsaarets Begyndelse ikke er tilveiebragt, eller at den ikke indeholder Hjemmel for Skatternes Opkrævning, og Skatterne kunne derfor senere inddrives, naar den manglende
Hjemmel tilveiebringes, s. Rigsdagstidende 1848-49 Sp.
