100
Med Hensyn til Antallet af Opløsninger har Grl. § 22 ikke foreskrevet nogen bestemt Grændse, s. derimod Forfl. 1855 § 34, Grl. 1863 § 30. Dog maa det ansees som stridende mod Opløsningens Hensigt og Grundlovens Aand at gjentage den hyppig og navnlig at anvende den i Tilfælde, hvor der ikke er rimelig Udsigt til derved at vinde Majoritet for Regeringens Anskuelse.
Det maa fremdeles antages, at Opløsningsretten ogsaa kan bringes til Anvendelse i de to Maaneder, i hvilke den ordentlige Rigsdag ifølge Grl. § 19 har en selvstændig Ret til at være samlet, s. Aab. Br. 20. Okt. 1854, 12. Mai 1866; kun maa Rigsdagen i saa Fald ved sin fornyede Sammentræden kunne gjøre Krav paa den resterende Tid af de to Maaneder, hvilket dog ikke blev iagttaget med Hensyn til den ved Aab. Br. 6. April 1866 sammenkaldte ordentlige Rigsdag, s. Aab. Br. 12. Mai, 22.| Juni 1866, Reskr. 3. Juli s. A. i D. T. 1866. 698. Ei heller er det nødvendigt, at nye Valg skulle anordnes ved selve Opløsningsbrevet, s. Rigsdagstidende 1848-49 Sp. 3251, eller at dette skal indeholde Bestemmelse om den nye Rigsdags Sammentræden, hvilket heller ikke pleier at skee i Praxis. Imidlertid skulle efter Grl. § 22 nye Valg udskrives saa betimelig, at Rigsdagen atter kan samles inden to Maaneders Forløb efter Opløsningen, for at den Mislighed, at Landet er uden Repræsentation, ikke skal vare længere end fornødent. Overtrædelse af denne Bestemmelse vil paadrage vedkommende Minister et alvorligt Ansvar, hvorimod det ikke kan antages, at den opløste Rigsdag paa Grund heraf skulde blive berettiget til at træde sammen af sig selv, s. Grl. 1849 § 13, hvorefter Medlemmerne af den opløste Rigsdag under en vis Eventualitet kunde blive berettigede til at træde sammen uden Indkaldelse.
4. Virkningen af Opløsningen er for det Første, at samtlige Medlemmer af Rigsdagen eller det opløste Thing tabe deres Sæde i samme og kun ved nyt Valg igjen kunne opnaae et saadant, s. Grl. § 22, jfr. Valglovens §§ 88, 90.
