281
Ord og Talemaader, Veltalenhedens Blomster, i Vrøvlets Interesse. Fraser og Former, det er blevet to af Livets regjerende Magter. Aanden krymper sig mere og mere sammen, forknet og forknyt; thi Mindre og Mindre faaer den at sige; det er Vrøvlet, som dominerer, og ikke Geniet. Vistnok har Vrøvlet tilbudt Geniet at tage det i sin Tjeneste. Men det vilde dog være altfor galt, mod alle Fornuftens Love. Derfor siger Aanden: — nej, heller dø! —
Ogsaa en anden Iagttagelse har Man i den senere Tid gjort heri Helvede, ikke mindre paafaldende: Antallet af Kvinder, som komme i Helvedes Pine, forøges paa mærkelig Maade, og er, som Vrøvlet, stadig i Tiltagende. Med Vrøvlet staaer dette Fænomen dog ikke i Forbindelse. Tidligere — Man behøver kun at gaa et halvt Aarhundrede tilbage i Tiden — var Antallet af Mænd i Helvede ikke saa lidt større end Antallet af Kvinder. Nu staa Kjønnene næsten lige; men, vel at mærke, Kvinderne ere allerede begyndte at overfløje Mændene.
Alting har sin Grund, og Grunden til dette Fænomen kan for hver den, som blot med aabne Øjne har vandret gjennem Verden, ikke vel være tvivlsom. Den ligger i den moderne Opdragelse. Dannelse, det er Tidens Løsen. Men hvori bestaaer i Almindelighed.denne Dannelse, som Man er saa forhippet paa at faa Kvinderne meddeelt? Er det Aandens og Hjertets Dannelse, der menes? Gjør Man dem fortrolige med Naturen
