Side:Breve fra Ensomheden.djvu/9

Denne side er valideret


12 JUNI.

Kære Veninde. — Saa slap jeg da bort! Bort fra den højbarmede Julie og den smægtende Jette, fra den indladende Rosamunde og den elskværdige Kamma.

Saa slap jeg da bort, kære Veninde, fra alle de erotiske Krebseklør, som begærligt lurede paa mig. Jeg har taget mit Tøj og er flygtet. Jeg har svunget min Hat og har sagt Farvel. Ak, I sirlige smaa Kagehjerter, I er ikke Brød for min Gane!

Jeg er ingen Don Juan. Jeg har ikke de magiske, blændende Øjne, der drager og lokker. Jeg har ikke hvide Tænder, der glimter under et ironisk Overskæg. Ak, nej! Mit Ansigt er fladt som en klassisk Pandekage, mine Øjne er støvgraa og mangler endog ethvert melankolsk Anstrøg.