— 81 —
som en venlig Tilhørerinde — men paa Deres mange Medsøstre i Hovedstaden. Naar jeg stiller disse Damer sammen med Frk. Frank, saa vender alle de smaa Billeder sig omkring. Deres flirtende Halvdyd og krogkyssende Slaaen-til-Skaglerne føler jeg en naturlig Afsky for. Deres kokette Melankoli og Belladonnadybsindighed, som engang gjorde saa dybt Indtryk paa mit svage Hjerte, vækker nu kun et haanligt Smil, og den Gardinfrisure, der gemmer deres Æselsøren, volder mig flov Ækelhed.
Hils derfor alle disse smaa sorte, symbolistiske Faar, der ikke alene i Pelsfarve adskiller sig fra Romantikkens hvide, og giv dem med et Skuldertræk tilkende, at jeg kun føler Ringeagt for dem. Sig dem, at deres Dyd, som vifter for ethvert erotisk Vindpust, ikke vil blive det Nødflag, der skal vaje over mit Hjem. Sig dem, at deres Leflen med Demimondens Pudder og forlorne Hattepynt kun er et Skridt videre i den rigtige Retning. . . . Punktum!
