— 65 —
»Det forstaar jeg ikke,« sagde jeg. »Saa kunde vi jo gifte os!«
»Nej stop, stop, unge Mand! De tager ganske fejl. De har — foruden de to andre Betingelser, jeg stillede — at gaa ind paa følgende tredje: Inden to Maaneders Forløb tilbageleverer De min Datter til Villa Solitudo. Jeg vil sandelig ikke miste hende, men jeg indser, man maa indordne sig under Naturen, og det er jo ganske i sin Orden, at jeg skaffer hende en Mand. Naar hun saa har prøvet Kærlighedens Styrkedrik i et Par Maaneder, vil jeg forsøge at erobre hende tilbage. Overfor det vidunderlige og anelsesfulde kan jeg ikke kæmpe, men naar hun har set den naturlige Begrænsning for den jordiske Elskov, tror jeg tilsidst, det vil lykkes mig at erobre hende tilbage. Kampen vil maaske blive haard, men i hvert Fald kun blive en Kamp.
Jeg har set, at alt dette har gjort et stærkt Indtryk paa Dem, og naturligvis kan det ikke overraske mig. De staar her overfor et Forhold, som De ikke havde tænkt Dem Muligheden af. Men en Ting vil jeg
