— 58 —
være forundret, men Sagen er den, at her- ude lærer man at benytte sig af den Lejlighed, som tilfældigvis tilbyder sig. Det er naturligt, at denne Egenskab maa udvikle sig hos en Eneboer. — Den Bøn, jeg har til Dem, vil vel i første Øjeblik synes Dem utrolig, maaske endog vanvittig. Jeg beder Dem imidlertid om ikke at give efter for Deres ungdommelige Blods Opbrusen, men med den Klogskab, jeg forhaabentlig ikke forgæves appellerer til, høre paa mig og saavidt mulig forstaa mig.«
Doktoren gjorde her en lille Pause, idet han fór med Haanden over sin Pande. Det syntes mig, som om hans Øjne antog et uroligt Udtryk under Haandens Skygge. Derefter fortsatte han med sin ligegyldige, monotone Stemme:
»Jeg maa sætte Dem ind i en Del af mit Liv, for at De kan forstaa det Skridt, jeg nu foretager.
Indtil mit tredvte Aar har min Tilværelse været en urolig Kæde af Oplevelser, hvor jeg tørstig som en Ørkenvandrer søgte alle de Lykkens Oaser op, som Tilværelsen har
