— 34 —
Brug for de unge Kræfter. — Men forresten har De set ganske rigtig! Slet ikke saa dumt! Jeg har virkelig gjort mig til Vane at optræde i en vis afskrækkende Skikkelse. Og jeg skal sige Dem hvornaar — naar Folk generer mig; naar de venligst kommer og fortæller mig: »Ikke sandt, De hedder Dr. Frank, De bor der og der … o. s. v.« — Jeg har levet her i atten Aar. Ja, det er forresten sandt, det ved De vel? Og jeg har levet for at faa Fred, for enhver Pris Fred. Men det er vanskeligt at holde sit Hus rent for paatrængende Menneskers Fodtrin. De kommer én nær … smigrer for én… vinder éns Fortrolighed, tilsidst erobrer de hele éns Hus … og saa er man væk … som en Røg, forsikkrer jeg Dem.«
Han saa mistroisk paa mig, men da jeg ikke syntes at yttre Lyst til at svare, vedblev han:
»Jeg har en lille Renteskilling. Den skaller mig Brød, Smør, Kød, Klæder. Som De ved, har jeg en Have; den giver mig Grøntsager — jeg vil sige Dem, jeg sætter megen Pris paa Grøntsager! Himlen skænker
