— 25 —
Hvis nogen har set mig fra Villaen er jeg sikkert bleven lét ud.
Omsider rev jeg mig løs. Om Hjemturen er der kun at bemærke, at jeg nær var kollideret med en lang, tynd Fyr, der døddrukken kom slingrende mig i Møde. Jeg undslap dog let baade hans truende Næve og Skældsord.
Jeg spurgte senere hen paa Aftenen min Vært, hvem der boede i Villaen. Ejeren hed Dr. Frank og var en Mand i sine bedste Aar, der levede meget stille sammen med en Datter, man kun sjælden saa. Han elskede sin Have og betragtedes som en Særling.
Ja, kære Veninde — dette var Gaarsdagens Opdagelse.
Jeg lever ellers fredeligt og lykkeligt og savner kun sjælden Deres elskværdige Smil og den Konversation, der kaldes aandrig. Jeg beder til min Gud om at maatte blive som en aandelig Mads Røgter, der hver Morgen sender sine Tanker ud paa Græs og hver Aften bringer dem hjem til visse tykke Bøgers Hø og Hakkelse.
