— 24 —
bærranker, foruden et Utal af høje, saftige Planter.
Jeg døbte straks denne idylliske Plet »Kragereden«.
Men det var Opdagelsen.
Den laa dybt nede, skærmet af Bakken, solbeskinnet og straalende, og den bestod i en lille Villa med tilhørende Have. Min medfødte Nysgerrighed førte mig den nærmere, og jeg saa da, at Villaen var af en ganske fin, men prunkløs Arkitektur og at Haven syntes særdeles velholdt og rig paa sjældne og ejendommelige Blomstersammenstillinger. Som en farvemættet Poesiens Oase laa den dér i den grove Lyng, blussende skøn som en bugnende Blomsterkurv i en hvergarnsklædt Bondepiges Skød.
Jeg blev overrasket; maaske endog Varm i Kinderne. Jeg gik helt ned til Havens Gitterlaage og stirrede forventningsfuld derind. Men alt var stille. Huset laa som uddødt.
Jeg stod længe uden at kunne beslutte mig til at gaa.
