Denne side er blevet korrekturlæst
— 21 —
Tilsidst var der intet andet for mig at gøre, end at aftale med Kroværten, at han skulde beholde hende om Natten. Hun stred længe imod, men gik endelig, med megen Blinken til mig, ind paa denne Overenskomst.
Da jeg træt var kommen op paa mit Værelse og havde siddet en Times Tid i Sommernattens Fred, hørte jeg Kvindetrippen paa Gangen og sagte Banken paa min Dør.
Rasende gik jeg hen og drejede Nøglen om i Laasen.
Da jeg næste Formiddag kom ned, var hun borte, men Kroværten har skottet, stadig smilende, den ganske Dag efter mig.
Heraf ser De, kære Veninde, hvor let det er at tage mig ved Næsen, hvilket jeg haaber og venter, De efter ringe Evne vil tage Dem til Indtægt.
