— 15 —
mig, at han er temmelig ny paa denne Egn. Han har nemlig kun været bosat her i tolv smaa Aar.
Denne korte Tid har imidlertid ganske ødelagt hans Bohave og forringet hans Besætning. Med Savn i Stemmen har han fortalt mig om den Datter og de Køer og Faar, han har mistet. Dog ved jeg ikke, hvem han savner dybest — Hornkvæget eller Datteren!
Under mit Vindue ligger en lille Hønsegaard. Den betragter jeg ofte, især om Morgenen. Jeg beundrer Hanens Udholdenhed og Hønsenes verdenserfarne Dyd. Jeg glæder mig over de spraglede Farver, deres Erotik har iklædt sig. Og naar jeg om Aftenen knuser Skallen paa mit blødkogte Æg, falder jeg hen i filosofiske Betragtninger og mild Hønsegaardslyrik.
Forøvrigt gaar jeg i Seng Klokken ti, og naar jeg — som jeg plejer — før jeg lægger mit Hoved til Hvile, gennemgaar mine Oplevelser, føler jeg, at man kan leve uden at leve med.
