Side:Breve fra Ensomheden.djvu/122

Denne side er blevet korrekturlæst

— 118 —


jeg mig gennem Villahaven og traadte ind i Huset. Jeg fandt hurtig det Værelse, hvor Dr. Frank befandt sig, men Døren var laaset.

Jeg bankede paa. Der lød intet Svar derindefra. Jeg stod et Øjeblik og ventede, saa bankede jeg igen. Da der heller ikke denne Gang blev svaret, lagde jeg Øret til Døren og lyttede. Jeg syntes at høre en Snorken, der snart var stærk, snart svagere.

Saa forsøgte jeg at kigge gennem Nøglehullet. Men forgæves — der sad Nøgle i indvendig. Tilsidst trykkede jeg stærkt paa Døren, som forholdsvis let gav efter, og jeg traadte ind.

Paa en Sofa laa Dr. Frank og snorksov. Foran ham stod et Bord med mange tømte Vinflasker og over Bordet laa spredt hele Bunker af gulnede Breve. Jeg stod og stirrede et Øjeblik. Derefter gav jeg mig til at ruske stærkt i Doktoren. Han drejede sig halvt om og faldt atter sammen med en brummende Lyd. Jeg rejste ham op i Sofaen og støttede ham med min venstre