— 8 —
næppe, at dér satte De en Plet paa Deres Karakter, som næsten faar mig til at opgive at beskæftige mig med Dem. Ti naturligvis kunde heller ikke De undlade at fortælle mig, at De elskede mig. Og naturligvis skete dette i samme Øjeblik, som jeg var ved at bemærke, at jeg ikke elskede Dem. Hvis De har en Smule komisk Sans, vil dette nu velsagtens more Dem.
Imidlertid kan jeg som Mandfolk ikke lade være at tænke paa denne Hyrdescene. Jeg vil endog divertere Dem med en Repetition. Man har saa godt af at opfriske saadanne smaa Minder; de volde Ubehag, men man lærer af dem. Og jeg kunde nok ønske, at De en anden Gang i et lignende Tilfælde vilde holde lidt mere paa Deres Værdighed.
De husker jo nok, at det skete paa Grosserer Clausens Bal. De var i højhalset Moiré med langt Slæb; pailletbesaaet over Brystet. De kom mig den Aften meget nær og pustede mig megen Erotik i Ansigtet. Jeg forstod Meningen og vilde afværge Følgerne. Saa bøjede jeg mig over Dem
