Side:Billedbog uden Billeder.djvu/42

Denne side er valideret

36

og saa veed jeg nok, at det om Storken kun er Noget, man bilder os Børn ind.” — „Men hvorfra skulde da det lille Barn komme?” spurgte Pigen.” — „Det kommer vor Herre med;” sagde Drengen, „Gud har det under sin Kjole, men ingen Mennesker kan see Gud, og derfor kan vi ikke see, han bringer det!” — I det samme luftede det i Hyldetræets Grene, Børnene foldede deres Hænder og saae paa hinanden: det var vist Gud, som kom med den Lille. — Og de holdt hinanden i Hænderne; Døren gik op til Huset; det var Nabokonen: „Kom nu ind,” sagde hun, „see, hvad Storken har bragt; det er en lille Broder!” — Og Børnene nikkede; de vidste jo nok, han var kommet.”