Side:Billedbog uden Billeder.djvu/30

Denne side er valideret

24

Fangsten og Choret svarede med et „Eia, eia, a!” og hoppede i deres hvide Peltse rundt i Kreds, det saae ud som et Bjørne-Bal; Øine og Hoved gjorde de dristigste Bevægelser. Nu begyndte Ret og Dom. De, som vare Uvenner, traadte op, og den Fornærmede improviserede sin Modstanders Feil, kjækt og spottende, og Alt under Dands til Trommen, den Anklagede svarede ligesaa snildt, mens Forsamlingen lo og dømte dem imellem. Fra Fjeldene lød Bulder, Iisbræerne kalvede, de store, styrtende Masser opløstes i Faldet til Støv, det var en grønlandsk, deilig Sommernat. Hundrede Skridt derfra, under det aabne Skindtelt laae en Syg, Livet gik endnu gjennem hans varme Blod, men han maatte dog døe, thi han troede det, og de troede det Alle rundt om ham, derfor syede hans Kone allerede Skindbetrækket fast om ham for siden ei at berøre den Døde, og hun spurgte: „vil Du begraves paa Fjeldet i den faste Snee? Jeg skal pynte Stedet med Din Kajak og med Dine Pile! Angekokken skal dandse hen over den! eller vil Du heller sænkes i Havet!” — „I Havet!” hvidskede han og nikkede med et veemodigt Smiil. „Der er et luunt Sommertelt!” sagde Konen, „der springe tusinde Sælhunde, der sover Hvalrossen ved Din Fod, og Jagten der er sikker og lystig!” Og Børnene rev hylende det udspændte Skind fra Vinduet, at den Døende