30
synderlig kyssesyg af sig. Manden husker sukkende paa Restaurationen og andre ægyptiske Kjødgryder, medens Konen med fortvivlet Blik tænker tilbage paa de mangfoldige Cavalerer, som tidligere ansaae det for en Herlighed at faae et Smiil af hendes Læber — ak Gud, ak Gud, det skulde jeg have vidst! Nu træder man ind i
Flagellanternes Orden,
og her begynder Revselsen. Konen benytter det Vaaben, Naturen har givet hende i hendes Tunge, medens Manden ikke sjelden tager sin Tilflugt til andre naturlige Vaaben og siger med den vise Sirach, at det er bedre at boe tilhuse hos Røvere og Tyve end hos en arrig Qvinde. I Reglen varer imidlertid Noviciatet i denne Orden ikke længe; og begge tage snart ligesom efter Aftale deres Tilflugt til den stille
Cartheuserorden,
hvor man suurmuler i Taushed. Man separerer sig fra Bord og Seng, og komme nu ubarmhjertige Creditorer til, saa bliver Parret forvandlet til
Eremiter eller Eneboere.
Manden kjøber sig en Brødkniv og smører sit eget Smørrebrød, medens Konen hver Søndag gaaer i Kirke og hver Dag holder Kaffesladder med Veninderne forat væde Tungen, medens hun beklager sig over de afskyelige Mandfolk.
