Side:Beviis for at Fruentimmerne ikke ere rigtige Mennesker.djvu/15

Denne side er blevet korrekturlæst

13

rigtignok ikke lave Rum, eller Genever, eller Whisky, men, af lang Erfaring i at smage disse Ting, bedømme dem fortræffeligt. Jeg raaber hende derfor op med alle hendes Fuldkommenheder og Ufuldkommenheder for 50 Shilling." Efter nogle Timers Forløb blev hun kjøbt af Henry Mears, en Pensionist, for 20 Shilling og en nyfoundlansk Hund. Det lykkelige Par forlod strax Byen under Mængdens Hurraraab, hvori Thompson stemmede i med, der i det muntreste Lune af Verden slyngede Rebet, som han havde taget af Konen, om Halsen paa sin nyfoundlandske Hund, og derpaa gik til det nærmeste Værtshuus, hvor han den øvrige Deel af Dagen levede høit for Udbyttet af sit Salg.

— I Belgien skal en Bonde have faaet den enorme Priis af 1300 Rdl. i rede Penge og halvandethundred Daler om Aaret for sin Kone ved et offentligt Salg i et Værtshuus, ja fra Nassau fortæller "Coblenzer Zeitung" for 1854: "I Byen Westerfeld, der ligger en halv Miils Vei fra Usingen, har en Borgermand ved Navn H. solgt sin Kone, med hvem han havde været gift i 16 Aar, til en vis S. — H. havde været gift før og havde en voxen Datter i Huset, men derimod ingen Børn med sin anden Kone. Han fik 300 Gylden for hende, og Contracten blev sluttet i Overværelse af Borgemesteren og en — ja, man undskylde,