15
§ 80. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Det Grønlandske Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges staten, Det Grønlandske Hjemmestyre, kommunen, det kommunale fællesskab, eller bygdebestyrelsen bødeansvar.
Påtale
§ 81. Overtrædelser, som omfattes af § 76,
stk. 1, § 77, stk. 1, eller § 79, påtales af den forurettede.
Stk. 2. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af § 3 og af de i medfør af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle, slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller søskende.
Stk. 3. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3 og 73-74 endvidere påtales af det
offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun finde sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved overtrædelsen.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1 påtales
overtrædelser af § 75 af det offentlige.
Stk. 5. Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf.
§ 75 b og § 75 c, stk. 2, påtales af det offentlige.
Stk. 6. Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf.
§ 75 c, stk. 1, og § 75 e, påtales af den forurettede.
§ 82. Overtrædelser, som omfattes af § 76,
stk. 2, eller § 77, stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn
kræver påtale.
Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med lov om rettens pleje i Grønland.
Erstatning og godtgørelse
§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt vederlag for
udnyttelsen samt erstatning for den yderligere
skade, som overtrædelsen måtte have medført.
Stk. 2. Selv om overtrædelsen er begået i god
tro, kan der tilkendes den forurettede vederlag og
erstatning efter bestemmelsen i stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og
erstatningen kan dog ikke overstige den ved overtrædelsen indvundne fortjeneste.
Stk. 3. En ophavsmand, fotograf eller udøvende kunstner, hvis ret er krænket ved retsstridigt
forhold, har krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade.
Inddragelse m.v.
§ 84. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort tilgængelige for almenheden i det danske rige i strid med denne lov eller med forskrifter givet efter § 61, stk. 2, kan det
ved dom bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til fordel for den forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke overstiger fremstillingsomkostningerne.
Stk. 2. I stedet for inddragelse eller overdragelse kan det bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres eller på anden måde
gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller
økonomiske værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes rimeligt, kan retten tillade, at de
fremstillede eksemplarer gøres tilgængelige for
almenheden mod erstatning og godtgørelse til
den forurettede.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig fremstilling eller brug af værket eller frembringelsen.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke
bringes i anvendelse over for den, som i god tro
har erhvervet eksemplarer til privat brug, eller
som i god tro har fremstillet eksemplarer i strid
med § 11, stk. 3.
Stk. 5. Bygninger kan ikke kræves inddraget
eller tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.
Kapitel 8
Lovens anvendelsesområde
Ophavsret
§ 85. Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for
1) | værker af danske statsborgere eller personer, der er bosat i det danske rige, |
2) | værker, som er udgivet første gang i det danske rige, eller som er udgivet første gang samtidig i det danske rige og i et andet land, |