synes virkelig at betegne en Sammensætning som den sidstnævnte. Lyden betegnes i de bedste nordiske
Rune-indskrifter alene med Tegnet for G eller K: ᚴ.
Alfabetet bliver altsaa, sammenholdt med de paa Hornindskriften forekommende Bogstaver, fölgende:
ᚠ | ᚢ | ᚦ | ᚨ | ᚱ | c(ᚲ) | ᚷ | ᚹ(ᚹ) | ᛬ | ᚺ(ᚺ) | ᚾ(ᚾ) | ᛁ | ᚹ | ᛇ | ᚱ | ᛉ | (ᛉ) | ᛋ(ᛊ) | ᛏ | ᛒ | ᛖ | ᛗ | ᛚ | ᛜ(ᛃ) | ᛟ | ᛞ |
f | u | þ | a | r | k | g | v | h | n | i | j | ĭ | p | m | (fin.) | s | t | b | e | m | l | ng | o | d. |
At Hornet har ᛖ for brudt i (ᛇ) og ᛟ for brudt u, skal siden vises.
Vi have nu tilbage Bogstaverne ᛚᚢᚹᚨᛏᚢᚹᚨ, hvilke Finn Magnusen forklarer med lýð á (eg. hlýð á), þýð á ɔ: „Lyt til! Tyd paa!” Imod denne Forklaring indvende vi först og fremst, at man i hine ældgamle Tider, da Sproget maa have været udtalt saameget skarpere og bestemtere end i Middelalderen, som det i denne udtaltes skarpere og bestemtere end senere hen, neppe vilde have skrevet lýð istedetfor hlýð, ɔ: udelade Aspirationen; endmindre skrevet týð istedetfor þýð, altsaa T istedetfor Þ, en Forvexling, der her i Norden först indtraf i det 15de Aarhundrede, og blandt Angelsaxerne aldrig. Betragter man dernæst det 3die og 7de Bogstav noget nærmere, vil man finde, at Böilen ei staar midtpaa, men höit oppe, med andre Ord, at de ei ere ᚦ, Þ, men ᚹ ɔ: V. Endvidere er det