ret mærkelige Tildragelse. Under Krigen i Spanien modtog det engelske Admiralitet en Depeche fra Portsmouth, som meldte: »Wellington slaaet« — og da blev Forbindelsen afbrudt ved Taage. Denne Efterretning vakte stor Forfærdelse, og man var yderst spændt paa at komme til Kundskab om Udstrækningen af den formodede Ulykke. Dog, da Taagen spredte sig, gav Resten af Depechen Efterretningen en aldeles modsat Characteer; thi i sin fuldstændige Skikkelse lød den nemlig saaledes: »Wellington slaaet Franskmændene.«
I Erkjendelse af disse Telegraphers store Ufuldkommenhed havde Videnskabsmændene i forskjellige Lande alt i lang Tid (lige fra dette Aarhundredes Begyndelse) anstillet Forsøg paa ved Hjælp af Electriciteten at bringe Meddelelser til fjerne Steder, og da den danske Naturforsker i Aaret 1820 opdagede den electriske Strøms Indvirkning paa Magnetnaalen, gjorde disse Forsøg yderligere Fremgang. Det varede dog omtrent 20 Aar efter Ørsteds berømte Opdagelse, forinden den electro-magnetiske Telegraph var bragt til den Fuldkommenhed, at den kunde benyttes i Praxis. Som Mænd, der have gjort sig meest fortjente og ivrigt bidraget til Løsningen af de mange dermed i Forbindelse staaende Vanskeligheder, skulle vi nævne: Franskmanden Ampère (Opfinder af Naaletelegraphen) Englænderen Wheatstone, der indrettede en Naaletelegraph paa en Strækning af 4 Miil af den store vestlige Jernbane; Tydskeren Steinheil, der praktisk anvendte Jordens ledende Kraft paa den tilbagevendende Strøm og indførte Brugen af galvaniseret Jerntraad istedetfor Kobbertraad, samt anlagde en Telegraph ved München paa en Strækning af 3 Miil. Imidlertid gjør Amerikaneren Morse Krav paa at være den første Opfinder af den praktiske electriske Telegraph, som han efter eget Sigende alt opfandt i 1832. Dog var det først i 1838, at han gjorde sit Redskab bekjendt i Europa; men hans Skrivetelegraph
