mange Forbedringer indførtes; man gjorde Skibene større og gav dem stærkere Maskiner. — Det første Dampskib, som sattes i Fart i Danmark, var Caledonia, som i 1819 byggedes i Skotland. — Af væsentlig Betydning for de til lange Reiser bestemte Skibe var Opfindelsen af Skruen, som henimod Slutningen af Trediverne bragtes til stor Fuldkommenhed. Et Skruedampskib kan nemlig langt bedre end et Hjulskib drage Nytte af Vinden, og forbruger følgelig langt færre Kul, hvilket i tvende Henseender er besparende, idet man nemlig foruden den mindre Udgift til Brændsel, tillige indvinder Plads i Skibet for en større Ladning end ellers. Netop den store Masse Brændsel, som Dampskibe maatte føre med sig, bevirkede, at man længe nærede Tvivl om deres Hensigtsmæssighed for længere Reiser, og først i 1837 gik det første Dampskib over Atlanterhavet. — Nu finde Dampskibe Vei til Ostindien, ja selv til Australien, skjøndt Nødvendigheden af at indtage Kul underveis fra Oplag, der forsynes fra England, ikke alene forlænger Reisen men i høi Grad forøger Omkostningerne. Dampskibe færdes nu paa alle Floder, Søer og Have. London, Liverpool, Bremen og Hamborg ere vigtige Stationer for de Dampskibe, som fare paa Amerika og Australien. Fra Marseille udgaaer Dampskibsforbindelsen paa Ostindien, idet der fra denne Havn gaaer Skibe til Alexandria, som ved Jernbane staaer i Forbindelse med Suez; herfra beseile Damppaketskibe regelmæssigt alle store Havne i Ostindien og endvidere de chinesiske Havne. Paa det stille Hav farer Dampskibe fra St. Francisco til de japanesiske og chinesiske Havne.
Stor Betydning for Vandtransporten have Floderne, navnlig med Hensyn til den indenlandske Handel. Disse ere dog som oftest kun seilbare paa kortere Strækninger, naar man ikke ved Kunst har søgt at raade Bod paa denne Ulempe, hvilket skeer deels derved, at man fører dem igjennem Canaler og deels ved Uddybning og Regulering af deres Løb. Af
