ningen aftage, Priserne synke, og Kjøbmanden høre op med at indføre. Naar det ofte seer ud, som om et Land indfører for større Summer end det udfører, da er Grunden gjerne den, at Beregningen af Varernes Værdi er upaalidelig, eller ogsaa at Controllen med Ind- og Udførselen ikke er tilstrækkelig, til at man ved at bygge paa dens Optegnelser kan komme til noget paalideligt Resultat. Den udenlandske Handel saavelsom den indenlandske trives bedst ved Frihed; jo færre hæmmende Baand jo bedre, og jo mindre Regjeringen blander sig i et Forhold, som dog ei lader sig regulere, men vil gaae sin naturlige Gang, desto heldigere saavel for Kjøbmanden som for Landet i det Hele. Da engang en Deputation af Handlende havde Audients hos en mægtig Monark, spurgte denne, om der ikke var noget, han kunde gjøre for Bandelen, hvorpaa Svaret lød, at det Bedste Regjeringen kunde gjøre, vilde være Intet at gjøre.
Disse Ord finde Anvendelse paa alle Tider og i alle Lande. Naar og hvor Regjeringen har grebet ind i Handelsforholdene, har det stedse havt mere eller mindre ugunstige Følger, og mange ere de Tilfælde, hvor senere Slægter maae bøde haardt for Fortidens Regenters Misgreb.
Som Slutning paa disse Betragtninger over den udenlandske Handel skulle vi meddele nogle statistiske Data. Man anslaaer Værdien af ind- og udførte Varer for Storbritannien til 3,500 Mill. Rdl., Frankrig 2,000 a 2500 Mill., den tydske Toldforening 1,000 Mill. Rd., Østrig, Rusland, Italien, Tyrkiet, Nederlandene, Belgien imellem 500 og 1000 Mill., Spanien 2 a 300 Mill., Sverrig, Portugal, Danmark og Norge fra 100 ned til ti0 Mill.; dog ere disse Beregninger ikke fuldt paalidelige, men turde ikke destomindre nogenlunde nøiagtigt angive den Rang, som disse Lande indtage med Hensyn til den udenlandske Handel.
