Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/32

indsee. Naar f. Ex. Danmark egner sig fortrinligt til Korndyrkning og Norge i saa Henseende staaer langt tilbage, saa vilde det dog være i høieste Grad besynderligt, om Danmark beplantede sine fede Agre med Gran- og Fyrretræer for ikke at »blive afhængigt«, af Norge. Tømmer kunne vi ganske vist ikke undvære; men hvad er da nuturligere end at hente det der, hvor man har Overflod derpaa, og saa til Gjengjæld give Norge noget af det Korn, hvoraf vi høste langt Mere, end vi bruge, og som Norge paa sin Side trænger ligesaa meget til, som vi til dets Trælast. Paa denne Maade bøder det ene Land paa det andets Mangler; Befolkningerne blive begge Steder bedre forsynede til ligemegen Gavn for Alle. Ønsket om at holde de Fremmedes Producter ude af Landet, denne Kjæphest, som næsten lige til vor Tid blev reden med den største Lyst, gav ogsaa Anledning til, at Indførselstolden kom til at spille en tidligere ukjendt Rolle. Oprindelig har Tolden kun været paalagt for at skaffe Staterne Indtægter, og saalænge man blev staaende derved, lod den sig nogenlunde forsvare, skjøndt der ganske vist kan indvendes imod den, deels at den er for bekostelig at opkræve, deels at den paa utilbørlig Maade forulemper det frie Samkvem. Snart fandt man imidlertid paa at benytte Tolden til andre Øiemed: man vilde ved Hjælp af den holde fremmede Varer ude og ophjælpe, som man kaldte det, den indenlandske Industri. Til dette Øiemeds Opnaaelse benyttede man sig da deels af ligefremme Indførselsforbud (Prohibition) og deels af høie Toldsatser (Protection, Beskyttelsestold). Endelig anvendtes ofte deels Udførselsforbud og deels Told paa Udførselen af Landets egne Frembringelser, hvorved man vilde bevirke, at de Raaproducter, som man ansaae nødvendige for den indenlandske Industri, holdtes tilbage i Landet. Men alle slige Forholdsregler kunne ikke føre til noget Godt. Naar en Vare ikke med Fordeel lader