gjorte allevegne, og vi ere fulgte godt med. Den større Frihed med Hensyn til den indenlandske Omsætning synes foreløbig at have skadet vore Kjøbstæder, og det maa heller ikke forundre, om det afstedkommer adskillige Ulemper, naar Fortidens forbausende Misgreb skulle afskaffes. Det kan ikke undgaaes, at saadanne Forandringer altid ville være ubeleilige og tabbringende for Nogle, men paa den anden Side er der ingen Tvivl om, at de ville være til det Heles Vel, og at Onderne kun ere forbigaaende.
b) Udenlandsk Handel kalde vi den Omsætning, som drives imellem Nationerne indbyrdes. Naar denne Handel ikke blot sætter forskjellige Lande, men forskjellige Verdensdele i Forbindelse med hinanden, kaldes den transatlantisk, oversøisk eller Verdenshandel. Der gives ingen økonomisk Virksomhed, der mere end den udenlandske Handel har maattet lide som Følge af Mangel paa Oplysning hos dem, der troede sig kaldede til at vaage over Folkenes Vel. Overalt møde vi en Mængde Fordomme og en saadan Mangel paa sund Sands, at Fortiden sandelig ikke i dette Punkt kan lære os Noget, vi kunne have Gavn af; tvertimod, den staaer kun for os som et advarende Exempel. — Det var for det Første en meget almindelig Mening, at ethvert Land burde søge selv at frembringe alle sine Forbrugsgjenstande, for derved at erhverve den Uafhængighed af Nabolandene, som man frygtede saa meget for skulde lide noget Skaar, og som man var taabelig nok til at ansee for nødvendig for dets Værdighed. Man gjorde derfor alle mulige naragtige Forsøg paa selv at frembringe saadanne Ting, som Landets Jordbund og climatiske Forhold slet ikke egnede sig for. Dette er en Maade, der fortrinligt passer, naar man vil have faa, slette og dyre Varer, men hvorledes man ved en slig Fremgangsmaade skulde kunne fremkalde forøget Velstand, er ikke let at
