Af det Foregaaende vil det allerede være klart, at vi kunne tænke os adskillige Tilfælde, hvori Ladningens Beskadigelse bliver Assurandeurerne uvedkommende, og altsaa maa bæres af Eierne. Vi skulle endnu ikke undlade at lægge Mærke til, at den Maade, bvorpaa Beskadigelsen ifølge Conventionen taxeres, bevirker, at den Assurerede ikke altid bliver ganske fri for Tab, selv hvor Assurandeurerne erkjende at have et Erstatningsansvar. Conv. bestemmer nemlig: »Ankomme forsikkrede Varer i beskadiget Tilstand til Bestemmelsesstedet og Beskadigelsen kan falde Assurandeurerne til Last, skal før Modtagelsen erhverves Skjøn over Beskadigelsen og derunder bestemmes Bruttoværdien af Varerne saavel i beskadiget som i ubeskadiget Tilstand. De beskadigede Varer blive at bortsælge ved offentlig Auction. Tabet, som viser sig ved at drage de beskadigede Varers Bruttoværdi fra Bruttoværdien af de samme Varer i ubeskadiget Tilstand, fordeles i Hundrededele over sidstnævnte Værdi og af Assurandeurerne godtgjøres da ligesaa mange Hundrededele af Forsikkringssummen for disse Varer. Tillige erstatte de alle ved Beskadigelsen foranledigede Omkostninger.«
Til nærmere Oplysning tænke vi os det Tilfælde, at vi assurere en Ladning Korn inclusive imaginair Fortjeneste for 5 Rdl. Tønden. Efter vor Beregning vil Kornet paa Bestemmelsesstedet kunne sælges for 6 Rdl. Td., og da Omkostninger ved Forsendelsen og Salget ere 1 Rdl. pr. Td., vilde jo de paaregnede 5 Rdl. blive i Behold. Vi forudsætte nu, at denne Beregning ogsaa viser sig at slaae til, men at Ladningen ankommer i beskadiget Tilstand til Bestemmelsesstedet. Nu bliver det beskadigede Korn solgt f. Ex. for 3 Rdl. Tønden, og Skaden altsaa taxeret til 50 °/0, men Assurandeurerne godtgjøre os ifølge Conv. kun 50 °/0 af den assurerede Sum, altsaa 15 Mk., og vi lide derved et Tab af 3 Mk. pr. Td.
