Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/290

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Bestandighed, blev det muligt at bedømme Farens Sandsynlighed i det enkelte Tilfælde og derpaa at begrunde en Beregning over, hvormeget den Enkelte skulde udrede, for at samtlige Tilskud kunde dække den Skade, som rimeligviis vilde opstaae. De Manges smaa Tilskud erstattede saaledes den Enkelte det Tab han led, og paa denne Maade traadte Sikkerhed i Stedet for Usikkerhed. Forudsætte vi, at vi af Erfaringen vide, at der af 100 Skibe, som foretage samme Reise, stedse forliser eet, da vil det jo være tilstrækkeligt til at dække den Skade, som Eieren af det forliste Skib lider, naar samtlige Skibseiere betalet en Præmie af lg.

Man har ikke uden Grund sammenlignet Assuranceinstituterne med Sparekasserne. Ligesom Interessenterne i disse sidste i gode Tider lægge en lille Skilling tilside, der senere kan være som en Støtte, hvis Uheld skulde tilstøde, saaledes ogsaa den, der forsikkrer sit Gods. Han indskrænker sit øieblikkelige Forbrug, for at kunne indbetale endeel af sin Fortjeneste som Præmie; men denne Præmie er som Spareskillingen: saalænge Alt gaaer godt trænger han ikke til den; det er først naar et Uheld tilstøder, at disse smaa Indskud komme ham til Gavn.

Assurancevæsenet hører til Samfundets meest velsignelsesrige Indretninger. Uden dette vilde Handelen paa fjerne Verdensdele ikke kunne drives i noget synderligt Omfang, ligesom da i det Hele al Transport ad Søveien vilde være forbunden med saa megen Usikkerhed, at kun de, der eiede store Formuer, turde indlade sig derpaa.

Man veed ikke med Bestemthed, naar Assurancevæsenet først er kommet i Brug; det har dog slet ikke været kjendt i Oldtiden og vistnok saa godt som ikke i Middelalderen; de gamle Love indeholde nemlig Intet herom. Man kan deraf slutte, at Søfarten har været meget lidet udviklet i hine Tider. Den ældste Lov, som man kjender om Assurancevæsenet, er en i Barcelona