Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/273

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

fuld Fragt, hvis han ei leverer Ladningen i rette Tid, dog skal Skipperen, hvis dette kan skee uden Reisens Forhindring, modtage Andres Gods i Stedet, og godtgjøre den oprindelige Befragter, hvad han derved faaer ind. Dersom' samtlige partielle Befragtere ikke ville levere Ladningen i rette Tid, kunne de slippe derfor paa samme Betingelse som den totale Befragter. Er der ikke i Certepartiet fastsat nogen bestemt Termin til Ladningens Indtagelse, bør Skipperen dog vente en passende Tid, forinden han tør ansee Contracten som brudt af Befragteren, og han bør ved Protests Optagelse sikkre sig et retsgyldigt Beviis for, at han forgjæves har ventet. Han kan dernæst disponere over Skibet efter eget Tykke, og har han en solid Befragter at holde sig til, vil denne jo komme til at betale ham halv eller fuld Fragt, som i alle Tilfælde vil være tilstrækkelig Skadéserstatning. Tvivler han om Befragterens Evne i denne Henseende, bør han være saa meget mere forsigtig med at seile med tomt Skib, men søge om muligt dog at faae nogen Fragt. Den Skipper, som maa seile med tomt Skib, fordi Befragteren har brudt Certepartiet, siges at gjøre en Fautfragt. I mange Tilfælde bestemmes det ved Contractens Indgaaelse, at den af Parterne, der bryder den, skal erlægge en Bøde; i saa Fald gjælde altsaa Lovens her omtalte Bestemmelser ikke.

14. Dersom en Deel af Ladningen er gaaet tabt underveis, da maa Skipperen erstatte Eieren Tabet, forudsat at Skylden er hans eller hans Skibsfolks. Hidrører Tabet derimod fra et Ulykkestilfælde (Dækslast) da erholder Skipperen ingen Fragt; men er endeel af Godset frivilligt opoffret, for derved at frelse det øvrige af Ladningen og Skibet, da maa der af det Opoffrede betales fuld Fragt, og denne udredes pro rata af alt det Reddede.