Handlende, der beskjæftiger sig dermed, maa i sin rigeligt beregnede Avance søge Dækning for de Tab, som et Omslag i Smagen udsætter ham for. 2) Varerne maae ikke, paa Grund af en for dem egen Omstændighed have Vanskelighed ved at finde Kjøbere. Skibe, Huse og Jorder ere, hvor værdifulde de end kunde være, i Reglen daarlige Handelsartikler. Kun Faa have nemlig Midler til at kjøbe dem; dette indskrænker Begjæret, og finder man endelig En, der kan og vil kjøbe f. Ex. et Huus, da er det ikke sagt, at han vil kjøbe netop det Huus, vi ville sælge; det er maaskee for stort eller for lille eller Beliggenheden anstaaer ham ikke. 3) Det maa ikke være forbunden med store Vanskeligheder at opbevare og conservere Varerne. Levende Qvæg, Sydfrugter og Kaffe ere vel alle Handelsvarer, men Bekostningen og Vanskeligheden ved Opbevaringen og Conservationen er høist forskjellig, hvorfor sidstnævnte er en meget beqvem og førstnævnte en yderst vanskelig Handelsvare. Endelig maa 4) den Lethed, hvormed Varerne lade sig transportere, fremforalt ikke lades ud af Betragtning. En Vare, der fylder meget eller veier meget i Forhold til dens Værdi, kan ikke med samme Lethed som den mindre volumineuse og mere værdifulde bære Transportomkostningerne og er som Følge deraf meget mere bundet til det Sted, hvor den frembringes. Vel have Nutidens forbedrede Samfærdselsmidler muliggjort Forsendelser, som man for faa Aar siden slet ikke turde tænke paa, men der vil dog altid, hvorledes Forholdene end udvikle sig, vedblive at være Varer, som daarligt kunne bære Transportomkostningerne og andre, for hvem disse blive meer eller mindre ufølelige. Vi behøve blot at tænke os Guld, Sølv og Silke og saa i Modsætning dertil f. Ex. Tørv, Hø og Halm.
Kjendskab til de reale Varer erhverves nærmest i det praktiske Liv og ved Hjælp af de derpaa beregnede
